Hæld mælken i en gryde, tilsæt de hele peberkorn og sæt den på komfuret ved mellem varme.
Skyl din persille og pil den. Læg toppene i een bunke og tilsæt stilkene til mælken i gryden.
Pil løg og del det i 4 stykker. Tilsæt stykkerne til mælken.
Lad mælken komme op og simre og lad den stå i ca. 20 minutter og simre. Rør jævnligt urterne rundt.
Si mælken ned i en skål og smid urterne i skraldespanden.
Skyl gryden hurtigt og stil den på komfuret igen. Tilsæt smøret.
Når smøret er smeltet tilsættes melet. Rør godt rundt med piskeris så det bliver blandet helt.
Nu tilsætter du mælken lidt ad gangen. Du kan med fordel fjerne gryden fra varmen mens du gør dette, så det ikke tykner og klumper for hurtigt for dig.
Når alt mælken er tilsat varmes det op til det koger. Lad det koge i ca. 2 minutter, for ellers vil det smage af mel.
Nu smages sovsen til med salt. Der skal en del salt i før det smager rigtigt, men for meget salt ødelægger det. Så tilsæt lidt ad gangen.
Nu er sovsen både tyknet, gaffelvenlig og klar. Hak persillen og læg den ovenpå, så den kan røres i ved bordet.